Rejsen til Mars

I dag skulle jeg og to af mine venner Benjamin og Chris til Mars det var vi stolte over. Om 20 minutter skulle vores rumfærge af sted og vi skulle sige farvel til familien og venner. Færgen var stor og hvid og lidt sort. Rumfærgen styrede vi ikke for den kurs var blevet indstillet og det kunne kun alle teknikkerne i kontrolpanelet på Jorden ændre. Vi steg om bord med rumdragter på til 20 millioner dollars stykket. Vi kom på plads og så startede nedtællingen. 10,9,8,7,6,5,4,3,2,1, afgang. Og i det startede rumfærgen og vi fløj mod himlen med masser af mad. Det tog jo tid at flyve til Mars så vi fik tiden til at gå med at træne  for man skal træne meget for ikke at komme ud af form i rummet. Og vi sov også meget og for at man kunne sove uden at svæve rundt måtte man spænde sig fast. Men efter lidt tid blev jeg vækket af Benjamin han sagde at vi var næsten på Mars og jeg blev så glad at jeg næsten ikke kunne spænde mig fri men jeg kom fri. Jeg gik op til toppen af raketten og så kunne jeg se den fantastiske Planet Mars og så landede vi Rumfærgen og vi tog rumdragter på og jeg som det første menneske satte min fod på Mars og Benjamin som den anden og Chris som den tredje. Vi begyndte at tage prøver og opdagede at vi kunne trække vejret det var en stor opdagelse men vi blev ved med at udforske det barske landskab. Jeg elskede at hoppe næsten uden tyndekræft men lige efter så kom der nogle rystelser først en lille en men de blev store og vi blev bange og ville hurtigt hen til raketten men lige inden vi nåede ind kom der en orm op af jorden den var nok 30 cm lang og vi blev overvældet vi havde fundet liv på Mars men så kom der flere hundrede orme op og de havde skarpe tænder og de begyndte at kravle efter os og de var næsten lige så hurtige som os men vi nåede lige ind i raketten og lukkede døren så de ikke kunne komme ind vi vidste ikke hvad vi skulle gøre. Vi troede ikke de kunne gøre os nået nu hvor de ikke kunne komme ind men så begyndte de at lave hul i rumfærgen og ødelægge den indenfra så vi tog kæmpe knive frem og gik ud og dræbte mange af dem men de kæmpede godt og de bed hul i Benjamins dragt og spiste af ham han skreg og prøvede at få dem væk men der kom flere hundrede orme på ham og spiste også fald han sammen og da de var blevet færdige med at spise ham efter 10 sekunder kom de efter os så vi løb alt hvad vi kunne væk fra dem og efter lidt tid kunne vi ikke se dem mere og så planlagde vi hvordan vi skulle udrydde de orme. Vi kom i tanke om at vi havde alle muglige kemikalier på rumfærgen og dem kunne vi bruge til at sætte ild til rumvæsnerne. Vi lavede en brandfarlig blanding og puttede den ned i en flaske og så gik vi hen til rumskibet men der var ikke noget at se kun det tomme rumskib. Vi gik ind i rumskibet og det så fint ud så vi bestemte os for at flyve hjem men vi ville udforske de orme lidt mer og vi gik ud og så spor i sandet som førte ned i en grotte men heldigvis hade vi lygter med så vi gik derned med store knive og den brandbare væske. Da vi var kommet et stykke ned under jorden fandt vi en stor grotte men der var helt mørkt så vi lyste rundt men kunne ikke finde noget jeg sagde "kom Chris skal vi ikke barre gå ud af den her grotte og tilbage til rumskibet" men Chris vil lede lidt mere og lige da han lyste op i loftet af grotten så vi en kæmpe orm og flere hundrede små. Den kæmpe orm gav en underlig lyd fra sig men den var forfærdelig den lammede os i nogle få sekunder men vi kom op og stå men den kæmpe orm kravlede ned fra loftet og så lidt på os men vi var ved at dø af skræk så vi begyndte at løbe så hurtigt mod rumskibet som vi kunne og jeg kikkede bagud og så at den kæmpe orm og alle de små kravlede efter os men høj fart men vi nåede op lige før dem og så kastede jeg flasken med kemikalier i å ormen da den kom op og ormen faldt sammen og gav den underlige lyd fra sig men de små orme var jo også efter os og nu var de jo surre for at vi havde dræbt den store orm så vi skyndte os ind i rumskibet og fløj væk fra mars og mod Jorden.